Torsdag den 26/9-2019 var en dag med rigtig mange aktiviteter i huset på Blommevej. Der blev, drejet, boret, savet, slebet, bygget og hygget, alt imens der var musik til arbejdet.
Kaffemaskinen havde særligt travlt på denne torsdag hvor den sorte trylledrik forsvandt som dug for solen.
Et par nye medlemmer mødte op og fik den store rundtur af Henrik og Morten inden de meldte sig ind og blev ført til protokols
En rigtig god, produktiv og ikke mindst hyggelig dag ved Mænds Mødesteder Stevns hvor hele huset summede af liv, aktiviteter og glade dage.
Billederne nedenfor fortæller deres egen historie.