Det er med stor glæde at vi kan fortælle at foreningen har fået en donation fra Sct. Georgs Gildet i Store Heddinge.
Sct. Georgs Gildet i Store Heddinge havde nogle midler der kunne søges og vi søgte derfor et beløb til at dække 2 førstehjælpskurser.
Vi var så heldige at få bevilget donationen og sender en stor tak til Sct. Georgs Gildet i Store Heddinge.
Der blev fredag den 27. oktober afholdt en overrækkelsesceremoni hvor de der havde fået en donation mødte op og officielt modtog deres donation.
Til ceremonien var det Lars Hansen og Henning Esbjerg der repræsenterede Mæns Mødesteder Stevns.
Efter ceremonien blev der serveret kransekage og et lille glas.
De 2 førstehjælpskurser vil blive afholdt først i det nye år, 2024.
Når kurserne er blevet planlagt og der er blevet sat en dato vil man kunne tilmelde sig via hjemmesiden som vanligt.