Gratis psykologisk hjælp

Kære Mænds mødesteder

Vi ønsker at sætte fokus på ældre og sorg

Ældre mennesker oplever hyppigt at miste nære personer til døden, men det betyder ikke, at sorgen efter tabet bliver lettere. Ældre efterladte kan også opleve kompliceret og funktionsnedsættende sorg, men der er hjælp at hente.

I forbindelse med vores projekt har vi har fornyeligt skrevet en kort artikel om ældre og sorg, hvor I kan læse mere om, hvordan ældre mennesker, der mister en nær relation til døden, kan blive ramt af sorg. Om hvornår sorgen bliver kompliceret, og hvordan man kan hjælpe ældre med komplicerede sorgreaktioner.

Vi tilbyder gratis psykologisk hjælp til ældre efterladte

Det Nationale Sorgcenter tilbyder gratis psykoterapi til efterladte over 65 år med komplicerede sorgreaktioner, og der er aktuelt åbent for flere klienter.

Hvis I kender til efterladte som har mistet en partner for over et halvt år siden og som oplever vedvarende og komplicerede sorgreaktioner, så kan I henvise dem til Det Nationale Sorgcenter. Udfyld venligst kontaktformularen på denne hjemmeside eller indtal dine oplysninger på telefon:  40 566 766

Behandlingstilbuddet bliver fulgt tæt af forskere fra Aarhus Universitet, som en del af et forskningsprojekt. 52 ældre efterladte deltagere allerede i forskningsprojektet, men vi forventer at skulle følge op til 160 ældre efterladte, som har modtaget behandling, før, at vi med sikkerhed kan sige noget om effekten af behandlingen.

Foldere kan bestilles på info@sorgcenter.dk. Oplys adresse og ønsket antal, så sender vi dem snarest til jer. Den kan også printes direkte herfra.

Vi håber meget på, at I vil dele budskabet om vores behandlingstilbud i jeres netværk, samt dele denne mail til hvem det måtte være relevant.

På vegne af Det Nationale Sorgcenter
På vegne af forskningsgruppen fra Aarhus Universitet
Projektkoordinator Katrine B. Komischke-Konnerup, psykolog, Ph.d.-studerendeForskningsenhedsleder Maja O’Connor, autoriseret psykolog, Ph.d.
image004.png
image008.png

Skriv en kommentar