Mandag var der 3 mænd der gik en god tur i og omkring Strøby Egede på 6 km.
ooooo00000ooooo
Onsdag var vi 6 mænd der gik en god tur på 5,5 km rundt i skoven ved Køge ås. Det gik opad og nedad og vejret bød på både lidt regn og lidt sol.
Vi kom også forbi Grundtvigs grav (Klaras kirkegård), og gammel Køgegård.


Der er på en tidligere motionstur skrevet lidt om Grundtvig men så vidt jeg ved er der ikke skrevet om gammel Køgegård, så det kommer her.

Gammel Køgegård er første gang omtalt i år 1356-1373 og ejet af Ture Klemmensen. Navnet gammel Køgegård kommer af at det middealderlige Køge, der lå omkring en kirke ca. 200 meter nord for gården. I årene 1356 til 2021 har gården skiftet ejer 32 gange. Det menes dog at gården oprindelig var ejet af Kronen. Det var dog først ved Skeel-slægtens ejerskab i perioden 1641-1659, at der blev tilføjet de store jordbesidelser. Hovedbygningen blev først opført ca. år 1791.

Der er idag 880 hektar skov og marker hvortil Køge ås høre også med. Køge å som løber gennem skoven og forbi gården har sit udspring i Slimmenge mellem Bjæverskov og Ringsted og løber ud i Køge bugt. Gården er idag ejet af Carlsen legatstiftelse som overtog den i 1924.
Gården kunne være et besøg værd og der er rundvisning på den slots lignende gård og mange gode historier.

Billedet af toiletbrætet med Collets-slægtens våbenskjold er en gave fra slægtens familie i England.

Næste uges ture:
Mandag den 10. Maj 2021, klokken 10:00 mødes vi på P-pladsen ved Prambroen i Strøby Egede.
Onsdag den 12. Maj 2021 klokken 10:00 mødes vi ved Damvej 22-24 Enderslev Hårlev.
Det er Leif der har foreslået denne tur 🙂
Hilsen
Svend Åge