Denne fantastiske planet som er dækket med vand på omkring 70% til 80% af kloden, har et liv under vand som er en fabelagtig verden. Vi var 8 mænd der tog turen til Amager og nød det flotte anlæg og byggeri som er den Blå Planet. Vi kan jo huske Danmarks Akvarium, som vores skole tog os med på tur til. Vores oplevelse i dag er noget ganske andet, det er simpelthen meget flot og imponerende med de meget store vandbassinger, der indeholder fantastiske fisk og pattedyr fra hele kloden.
Bagefter kørte vi til Kongelundsfortet og nød den flotte natur der er på Amager, men også dejligt smørrebrød fra vores hjemlige egn. På Kongelundsfortet var der tæt flytrafik fra hele verden over hovedet på os, men også Hereford kvæg der græssede med kalve fra denne sommer.
Tak for en dejlig dag.
Tak til arrangørerne for en dejlig dag