Tirsdag diskede madholdet op med gule ærter, kogt medisterpølse og svinekød med sennep og rødbeder, og sikken success. Vi mænd labbede det vellystigt i os, til vi dårligt kunne rokke med ørerne. Tusind tak til Henning og resten af madholdet.
Efter middagen fik vi et foredrag om Ranestedet i Varpelev ved Jørgen Holstein. Meget underholdende og oplysende, også tak til Jørgen for et veludført foredrag.