Torsdag den 19. Januar var bestyrelsen mødt op i Cafe Algade i St. Heddinge for at modtage 10.000 kr fra Danske Bank, penge som vi havde søgt til at købe stole og borde for.
Det er ikke hver dag at en flok frivillige sjæle modtager champagne og petit four, jo det var svært fornemt. Claus-Jørgen Sørensen fra Danske Bank holdt også en fin tale for os.
Vi var sat i stævne sammen med Roklubben Stevns og Endeslev Vråby idrætsforening og hver modtager fik 10.000 kr.
Sammen med de 10.000 vi fik af Nordea fonden sidste uge er vi nu i stand til at indkøbe nye borde og stole. Nye havemøbler til terassen er allerede indkøbt.